Få svarene på 10 myter om sundhed og sygdom!

Du kan godt komme af med din appelsinhudGår man en tur igennem supermarkedet eller hvilken som helst helsebutik, er hylderne fulde af cremer og andre produkter, der lover, at appelsinhuden bliver fortid på den ene eller den anden måde. Jo, kosmetikproducenterne har skam opdaget, at kvinder er villige til at betale endda rigtig mange penge for at komme af med den bulede hud. Hvis du fortsat vil blive i den tro, skal du ikke læse videre! Sandheden er, at der ikke findes nogen metode – hverken creme eller andet, der helt kan fjerne appelsinhud. Cellulite, som tilstanden hedder på latin (ikke at forveksle med cellulitis, som er en overfladisk hudinfektion), skyldes overfyldte fedtdepoter i underhuden, dvs. området mellem overhuden og musklerne. De små fedtdepoter udgøres af bindevævsstrøg, som med alderen bliver stivere og trækker sig sammen, hvilket giver overhuden små buler og fordybninger og derved karakter af en appelsin. Appelsinhud sidder hyppigst på baller og lår, men kan også dannes på mave og overarme. Jo mere fedt, man har, jo mere tryk er der på bindevævet, og jo mere buler huden ud. Man har altså ikke mere, men tydeligere appelsinhud, hvis man er overvægtig. Fænomenet er hyppigst hos kvinder, men det ses faktisk også hos mænd. I damebladene skrives ofte, at appelsinhud skyldes ophobning af væske, affaldsstoffer eller dårlig blodcirkulation i huden, men det er rent sludder. Vi kender ikke årsagen til appelsinhud, men både genetik og alder synes at spille ind. I nogle familier får kvinder cellulite i en meget tidlig alder, i andre familier først langt op i årene. Nogle kvinder får det, efter at de har født. For mange af de kendte metoder, fx massage, varme-behandling, specielt undertøj og cremer, eksisterer der ingen dokumentation for, at de kan fjerne eller reducere appelsinhud, men de skader da bestemt heller ikke. Der forskes meget i forskellige nyere metoder, bl.a. laser- og lysbehandling, men hidtil er dokumentation af virkningen af disse også sparsom. Det eneste, man kan gøre for at mindske appelsinhuden og forebygge yderligere forværring, er at holde den slanke linje og få masser af motion. Under motion og styrketræning bruger du dine muskler, som bl.a. har de små fedtdepoter som energikilde, hvorved fedtdepotet mindskes.

Gaben smitterDu har sikkert bemærket, at det er umådelig svært at lade være med at gabe bare en lille smule, hvis din far ved siden af dig pludselig spærrer munden op, hiver vejret ind, kniber øjnene sammen og udstøder den velkendte gabelyd – måske strækker han sig også! Man behøver ikke engang at se manøvren, men bare lyden af gabet er nok, som når blinde gaber med. Faktisk sidder jeg selv og gaber nu, blot fordi jeg skriver om det, og du vil tilsvarende nok også gabe, fordi du læser om det. Ja, et gab smitter, men derfra stopper enigheden blandt forskerne. De er hverken enige om, hvorfor gaben smitter, og hvilken funktion den har. Selve gabet er en kompliceret, ufrivillig refleks af muskelbevægelser, hvor du strækker ansigtets muskler, ligesom når du strækker benene efter at have siddet ned i længere tid. Men foruden muskeludstrækning er gaben samtidig noget, vi gør, når vi er trætte, men hvorfor ved man ikke med sikkerhed. Nogle forskere mener, at gabets funktion er at fjerne kuldioxid fra blodet og tilføre ekstra ilt til bl.a. hjernestammen, når vi har siddet stille et stykke tid og keder os. Andre mener, at gabet afkøler hjernen, idet et forsøg viste, at 4 ud af 10 forsøgspersoner begyndte at gabe, når de holdt en varm pose på panden. Erstattede man varmeposen med en køleskabskold en af slagsen, var det kun 1 ud af 10 personer, der gabte. At gaben smitter, er påvist ved flere undersøgelser. I nogle forsøg blev op til halvdelen af de voksne forsøgspersoner smittet af andres gaben. Mere interessant blev det også påvist, at gaben er særlig smitsomt mellem folk, der kender hinanden godt. Tilsvarende ved vi, at fx chimpanser begynder at gabe, hvis de ser andre artsfæller gøre det samme. Gaben er måske ligefrem et ”kick” til vores central-nervesystem, så vi atter er klar til at reagere hurtigt på hændelser i vores omgivelser. Herved giver det mening, at gab smitter, så alle i familien eller flokken er i samme beredskab.

Stråling fra mobiltelefoner giver kræftDer har af og til været store avisoverskrifter om, at mobilstråling er mistænkt for at kunne give kræft, specielt i hjernen. Det udløser bekymrede miner hos mange forbrugere, men de fleste har samtidig også erkendt, at de er dybt afhængige af deres mobiltelefon, både privat og i arbejdsmæssig sammenhæng, og herefter glider be-kymringen i baggrunden. Heldigvis, for der er overhovedet ikke videnskabeligt belæg for, at påstanden er sand. I sagens natur er der lavet rigtig mange undersøgelser, men mange har vist sig at være af dårlig kvalitet. Af samme årsag udarbejdede en gruppe forskere i 2008 en grundig gennemgang af 33 forskellige undersøgelser, hvor de kiggede konklusioner og undersøgelsesmetoder efter i sømmene. Resultatet var, at man ikke kunne konkludere nogen sammenhæng mellem brug af mobiltelefon og hjernekræft. Samtidig påpegede de en række pointer imod påstanden om, at mobilstråling kan give kræft. En af dem var, at hvis der var en sammenhæng, så ville man med over 3,5 milliarder brugere af mobiltelefoner globalt se en drastisk stigning i antallet af tilfælde af hjernekræft, hvilket ikke er tilfældet. Tal fra det danske Cancerregister, der siden 1933 har registreret alle diagnosticerede kræfttilfælde, viser ligeledes heller ingen stigning. Der er fortsat en række kritikere, der fremfører, at mange hjernesvulster kan tage 10-20 år at udvikle sig. Underforstået har vi ikke set toppen af tilfældene endnu. Det er i princippet korrekt, men da den kommercielle brug af mobiltelefoner har passeret 20 år, ville man bestemt forvente en lille stigning på nuværende tidspunkt. Uanset sammenhæng eller ej er risikoen fortsat meget, meget lille, og det er langt farligere at køre bil og i det hele taget at færdes i trafikken.Snak du bare videre!

At gå med vådt hår udenfor gør dig sygEn undersøgelse foretaget blandt forældre, der søgte lægehjælp til deres børn med luftvejsinfektioner, viste, at 40 % af forældrene mente, at det at gå udenfor med vådt hår i koldt vejr kan gøre dig forkølet. Men hvad er sandheden her? Sætter du virkelig dit helbred på spil, når du er for doven til at tørre dit hår? Du bliver ikke syg af at have vådt hår. Du bliver heller ikke syg af at blive afkølet af det våde hår. Og det er heller ikke vådt hår kombineret med koldt vejr, der gør dig syg. Forkølelse, influenza og lungebetændelse er alle eksempler på sygdomme, der skyldes en infektion med en virus eller en bakterie. En forkølelse eksempelvis skyldes oftest smitte med et virus fra familien af rhinovirus. Du smittes, hvis en inficeret person nyser eller hoster og sender små dråber med rhinovirus ud i luften omkring dig. Virus kan også sidde på personens hænder og smitte ved håndtryk eller gennem genstande, smittesprederen har rørt ved før dig. Når virus rammer din næse, kan den trænge ind igennem din slimhinde, og så har du din forkølelse. Det næste spørgsmål er så, om man bliver lettere smittet, hvis man er afkølet. Det har en forskergruppe undersøgt ved at sætte forkølelsesvirus op i næsen på en række forsøgsdeltagere og derefter udsat dem for forskellige vejr- og hårforhold hhv. koldt, varmt, blæsende og frostvejr. Nogle havde vådt hår, andre tørt hår. Studiet kunne dog ikke påvise nogen forskel i hyppigheden af forkølelser hos nogen af forsøgsdeltagerne uanset vejrforhold. Er du stadig ikke helt overbevist? Du har måske hørt om teorien, at en kold slimhinde har mindre blodtilførsel, og at slimhinden derfor er dårligere beskyttet af immunsystemet. Teorien er skam spændende nok, men den er aldrig blevet testet. Dog er der lavet nogle studier i laboratorier, og her har luftvejsvirus ikke vist sig at have lettere ved at inficere nedkølede slimhinder.

Cola hjælper på dårlig maveAt drikke cola hjælper ikke i sig selv mod årsagen til diarréen, som oftest skyldes en virus eller fremmede bakterier fra fx fødevarer. Men diarré og særligt i kombination med opkastninger kan hurtigt føre til et stort tab af væske, salte og mineraler fra kroppen, som skal erstattes gennem øget væsketilførsel. I tilfælde af mild diarré kan cola (eller en anden sodvand) være udmærket, da den både indeholder vand, sukker, salt og bikarbonat. Ved sværere tilfælde skal man være opmærksom på, at colaen indeholder mere sukker end en dehydreret krop har brug for. Colaen skal derfor fortyndes med vand, typisk 2 dele cola til 1 del vand. Er det et barn, der er dehydreret, skal colaen fortyndes endnu mere – til forholdet 1:1 – og så er colaen jo ikke særlig fristende længere. Ikke desto mindre er fortyndingen vigtig, idet man ellers kan forværre både diarréen og dehydreringen. Optagelsen af væske gennem tarmslimhinden afhænger af væskens kemiske sammensætning – et begreb, der kaldes osmolaritet. Almindelig vand indeholder ikke sukker og har herved en lav osmolaritet, hvorimod en sukkerholdig sodavand har en høj osmolaritet. Fysiologisk er kroppen indrettet sådan, at væske med lav osmolaritet (vand) vil søge over imod væske med høj osmolaritet (sodavand). I en normal og rask tarm er det ikke et problem, men i en sygdomspåvirket tarm som fx ved diarré er denne mekanisme svækket. Det betyder, at hvis du drikker en sodvand, så vil det høje sukkerindhold i tarmen trække vand ud fra tarmcellerne og ud til sukkeret i selve tarmen. Resultatet bliver derfor, at du mister mere væske og får endnu mere diarré. Når mange alligevel føler, at de får det bedre i maven ved at drikke cola, kan det skyldes placeboeffekten, dvs. at hvis man tror, man får det bedre, så oplever mange også, at de rent faktisk føler, de får det bedre. At det lige præcis er cola, de fleste foretrækker ved diarré, og ikke appelsinvand eller hindbærbrus skyldes formentlig, at den specielle sød-syrlige smag, som colaen har, appellerer godt til folk med kvalme og nedsat appetit. Af samme årsag tilbydes mange kræftpatienter i kemoterapi også cola under deres indlæggelse som en hjælp mod kvalme. Vil du ikke fortynde colaen med vand, kan du selv lave en salt-sukker-opløsning, der passer til den syge mave. 1 liter postevand blandes med ½ teske køkkensalt og 2-3 spiseskefulde sukker. Ønsker du smag, kan du tilsætte sukkerfrit saftevand eller presset frugtjuice. God bedring!

Man ser slankere ud i sortPåstanden er faktisk sand. Tag et kig på figuren på næste slide. Den sorte firkant i den hvide firkant synes mindre end den firkant ved siden af. Det skyldes, at øjet fokuserer på kanten af den sorte genstand, hvor det sorte går over i det hvide. Herved får man en fornemmelse af, at tingene flyder sammen, og det hvide derfor overlapper det sorte. Er du i tvivl, så tag en lineal, og mål efter! Når du tager en trøje på, vil en delle på maven skabe skygger, der kastes ned på tøjet. Men da skygger er mørke, er de sværere at se på mørkt/sort tøj. Derimod vil den samme trøje i lys/hvid version afsløre dellerne, da kontrasten mellem skygge og farve vil fanges af øjet. Sort vil ikke have den slankende effekt i et mørkt rum, fordi kontrasten forsvinder. Størrelsen af tøjet har også noget at sige. Klæder du dig i en trøje på størrelse med et telt, vil du formentlig ikke se slankere men større ud.

Folk i parforhold er lykkeligere end singlerTraditionelt har man helt op til 1950’erne betragtet singler som ulykkelige og ensomme stakler, der var alene med alle problemer og bekymringer, men passer det nu den dag i dag? Tjaa, billedet er noget broget. En række undersøgelser på området peger på, at folk, der er i parhold eller ægteskab, er mere lykkelige end singler. Forskellen forklares med, at særligt singlemænd er udsatte, fordi de er dårligere til at skabe nære relationer og netværk i forhold til singlekvinder. Har man ikke noget netværk, har man en større risiko for social deroute med isolation, alkoholmisbrug og ensomhed til følge. Her har mænd i parforhold en fordel, fordi de skaber sig et netværk gennem forholdet. At have et netværk er vigtigt, ikke mindst når man bliver syg og har behov for støtte og praktisk hjælp. Det er samtidig vores netværk, der bekræfter os som mennesker og vedligeholder vores billede af, at vi fortsat er noget værd. Når man alligevel ikke nødvendigvis kan sige, at singler er mere ulykkelige end folk i parfold, så er det fordi, det hænger sammen med, om man er frivilligt eller ufrivilligt single. Ufrivillige singler er statistisk mere ulykkelige, hvorimod de frivillige singler repræsenterer et mere blandet billede, hvor man endnu ikke har foretaget mange undersøgelser. I de seneste 10-15 år er det blevet langt mere socialt acceptabelt og respekteret at være single. Det er blevet populært at have frihed og mulighed for at gøre de ting, man har lyst til. Ting, der kan være sværere i et parhold eller ægteskab, hvor der er andre hensyn at tage. I dag bor mange par hver for sig med deres egne interesser og venskaber, men hvor man fortsat har mulighed for at få den støtte og opbakning, som et parhold giver.Tidligere har man kunnet dokumentere, at singler endda levede kortere end folk i parhold og ægteskab, men denne forskel kan ikke spores længere. Årsagen er sandsynligvis, at singler før i tiden oftere var afvigere eller folk med psykisk sygdom, hvilket også betød dårlig trivsel og øget dødelighed. Samlet set er billedet af nutidens singler som ulykkelige nok et levn fra tidligere tiders fordomme, som langtfra afspejler de realiteter, som singler oplever i dag.

Kvinder er bedre til at multitaskeNyere forskning siger nej og bekræfter, at det i langt højere grad er individuelle forskelle mellem mennesker – og ikke kønnet – der afgør, hvor godt man løser flere opgaver samtidig. Der er lavet undersøgelser med flere tusind deltagere, og fælles for størstedelen af studierne er, at man skal løse både en sproglig og en motorisk opgave samtidig. Det kræver nemlig aktivitet i begge hjernehalvdele og er derfor mere komplekst for hjernen at udføre og koordinere. I en svensk undersøgelse havde man sat deltagerne til at løse flere forskellige opgaver på samme tid. Opgaverne testede både hukommelse og rumlig forståelse, men også overblikket, ved at sætte deltagerne til at holde øje med tre tællere, hvor de skulle markere, når tallene ramte en bestemt talkombination. Resultaterne viste, at mænd klarede sig bedre gennemsnitligt end kvinderne i alle opgaverne, men især dem, der testede rumlig forståelse. Undersøgelsen afslørede dog også nogle meget store variationer blandt deltagerne, der dels kunne forklares med deltagernes intelligens og dels deres evne til at koncentrere sig. Samtidig kunne man konstatere, at det blev lettere at overskue opgaverne, når de var indlært grundigt, hvilket ligger i tråd med den viden, vi allerede har på området. Fx skal man have lært at køre på cykel med fuld kontrol, før man kan føre en længerevarende samtale samtidig med, at man cykler. Skal man være helt korrekt er multitasking, dvs. at løse flere opgaver samtidig med optimalt fokus, i princippet umuligt for hjernen. Man taler i stedet om dualtasking, hvor to lige krævende opgaver løses samtidig, men det har bestemt en pris. Uanset køn vil koncentrationen nemlig skulle fordeles på to områder fremfor ét, og det svækker fokus på opgaven. Et klassisk eksempel er, at bilkørsel med samtidig mobiltelefonsnak – håndfri eller ej – svækker reaktionsevnen i en sådan grad, at det svarer til have drukket 3-4 øl.

Singler har mere sex end folk i parforholdNår man har kendt sin partner gennem lidt længere tid og måske også skal leve sammen i hverdagen med dertil hørende sure pligter, kan sexlivet godt gå lidt i stå. Af og til er man hemmeligt misundelig på ens singlevenner, der skejer ud i byen og har flere ture under dobbeltdynen. Ja ja, singler må da have et bedre sexliv, ikke? Også dette emne er taget under kyndig behandling, bl.a. ved en række større undersøgelser i både USA og Europa, hvor man har spurgt befolkningen anonymt om deres seksualvaner. Desværre findes der forbløffende lidt forskning på dette område i Danmark og de andre nordiske lande. En amerikansk undersøgelse afslørede, at 23 % af alle singlemænd ikke havde haft sex i et år eller mere, mens kun 1 % af gifte mænd kunne sige det samme. 43 % af gifte mænd svarede, at de havde sex 2-3 gange om ugen, mens kun 26 % af singlemændene kunne sige det samme. Samme gjaldt, når man spurgte kvinderne. Her havde 55 % af singlekvinderne haft sex et par gange eller mindre det sidste år, mens det kun gjaldt for 15 % af kvinder i parforhold. Et andet amerikansk studie fra 2006 undersøgte antallet af gange, folk havde haft sex i løbet af et år. Ægtefolk havde sex cirka 66 gange om året, mens folk, der aldrig havde været gift, lå lidt lavere på 61 gange årligt. Også ved oralsex var det en fordel at være i parhold, idet 71 % af singlemændene dyrkede oralsex jævnligt, mens det for mændene i et forhold var 80 %. Statistisk er det altså knap så vildt at være single, men spørgsmålet er, hvor pålidelige disse undersøgelser er. Ifølge erfaringerne har vi nemlig en tendens til at overdrive eller som det mindste lægge os op ad, hvad naboen ville svare. De forskellige data skal derfor tages med forbehold, men omvendt er der intet, der tyder på, at singler over- eller underdriver sammenlignet med mennesker i parforhold. I sidste ende er det måske mere singlerne, der skal misunde folk i parhold og ikke omvendt.