Foto: Lasse Bak Mejlvang
Film og TV

Sarah-Sofie Boussnina: "Det er vigtigt at fortælle de dystre historier - for der er mange, der har det ad h... til!

af Emilie Bech Zerlang 21/08/2015
En ny bølge af frontkvinder har indtaget det danske filmlærred. ELLE har mødt komet-skuespillerinden, Sarah-Sofie Boussnina, til en snak om fascinationen ved de dystre sider i livet og dét at spille dystre roller - og hvordan man kommer ud af rollen igen...

De seneste årti har en solid kerne af skuespillerinde domineret det danske filmlærredet - dygtige kvinder som Sidse Babett Knudsen, Trine Dyrholm, Sofie Gråbøl og Paprika Steen.

Nu har en ny bølge af frontkvinder sat sit tydelig - og dygtige præg - på danske film, og ELLE har mødt en af dem med allermest succes lige nu: 24-årige Sarah-Sofie Boussnina.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se også: ELLE anbefaler: Sommeren 92'

Sarah Boussnina valgte i 2010 at droppe gymnasiet i svendborg for at forfølge skuespildrømmen i København. Hun har haft roller i tv-serien Lærkevej og julekalenderen Tvillingerne & Julemanden, men fik sit gennembrud i 2014 med roller i DR's dramaserie 1864 og Fasandræberne. Sarah kan lige nu opleves i komediefillmen Comeback og i tredje sæson af Broen, der har præmiere til efteråret.

ELLEs Lasse Cato Spang-Hanssen mødte den seje og smukke Sarah-Sofie Boussnina til en snak om fascinationen ved de dystre sider i livet, drømme, og hvordan man kommer tilbage til hverdagen efter at have spillet en meget dyster rolle.

Se også: Dagens stiltip: Forlæng dine sommerstænger

Læs interviewet her:

I Broen spiller du igen en pige, der kæmper med indre dæmoner. Hvordan forbereder du dig på at spille den slags roller?

”Det vigtige for mig er, at man bliver nødt til at elske sin karakter og forstå, hvorfor de gør, som de gør. Du kan ikke spille et menneske, du ikke har en eller anden form for sympati for. Så du bliver nødt til at finde den ting ved karakteren, som du godt kan lide, for at finde mennesket i dem.”

Hvordan kommer du tilbage til dit hverdagsliv efter at have spillet sådan en rolle?

”Jeg prøver bare at sove og forkæle mig selv lidt, fordi det er så hårdt. Alle mennesker kender til at have grædt meget en dag og være helt brugt. Så handler det bare om at få slappet af og omgive sig med noget godt, og så kommer det lige så stille og naturligt.”

Hvad er din fascination af de dystre sider i mennesket?

”Tit kan du mærke det, når folk har oplevet meget. De har hemmeligheder i deres øjne. Jeg synes, at det er vigtigt at fortælle de historier, for der er mange derude, der har det ad h... til – uanset om de kommer fra socialklasse fem eller fra en superrig familie.”

Hvordan sikrer du dig ikke kun at få den slags roller?

”Jeg tænker virkelig over, hvad jeg laver, og det skal så vidt muligt være en ny udfordring hver gang. Der er selvfølgelig nogle ting, der går igen, men det er også derfor, jeg sagde ja til Comeback, for det er noget helt andet. Og selv om mine karakterer i både 1864 og Fasandræberne er dystre, er de også meget forskellige.”

Hvad er det spørgsmål, du får oftest?

”Om jeg kan klare det. Det kan jeg, og det har jeg sagt 100 gange – jeg er stærkere, end jeg ser ud. Jeg tror, det er, fordi jeg er så lille og så ung, at folk tænker, at jeg bliver stresset og ikke sover om natten. Men jeg har det dejligt!”

Hvilken skuespillerinde ser du op til?

”En, jeg virkelig ser op til lige nu, er Alicia Vikander (bl.a. kendt for En kongelig affære, red.), som er en svensk skuespillerinde, der virkelig er slået igennem. Jeg synes, det er så sejt, at hun er to år ældre end mig og har en række store internationale film, der kommer ud i år. Det er fedt at se, at det er en svensk pige, der har gået efter det, hun vil, og er lykkedes med det. ’Hey, it is possible’.”

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her