Her er Jasmin og Aladdin til Disneys nye spillefilm

Foto: Disney / Aladdin

Disney har netop offentliggjort de skuespillere, der skal lægge ansigt til Jasmin, Aladdin og Geeny i den nye spillefilmsversion af Disney-klassikeren Aladdin. Mød de nye stjerner her!

Mandag, 17. juli 2017 - 9:14 - af Rose Maria Boelsmand

Disney gør det igen! Tager en af vores bedste filmiske barndomsminder og genopliver de ikoniske tegnefilmsstreger med levende skuespillere. Efter at vi faldt helt i svimer over Emma Watson i rollen som Belle, der forelsker sig i Udyret, går turen nu til det eksotiske Acrabra. Et magisk sted, hvor troldmænd, flyvende tæpper, magiske huler, kæle-tigere og ånder i flasker er hverdagskost, og hvor gadedrengen Aladdin charmerer sig til den reserverede prinsesse Jasmins hjerte. Om vi glæder os til et gensyn? 

Men hvem kan løfte rollen som den tiltrækkende Aladdin - eller personliggøre ånden Geeny? Det løfter Disney nu sløret for!

Det bliver nemlig det canadiske hunk Mena Massaud, der skal smelte vores hjerter fra sit flyvende tæppe og hans kvindelige modstykke bliver den britisk-indiske skønhed, Naomi Scott, der skal træde Jasmins lyseblå snabelsko. Og hvad angår Geeny? Han er måske det største catch, for det bliver ingen ringere end Will Smith, der skal kaste sin magiske glans over den eventyrlige 1001-nats fortælling. 

Mena Massoud er oprindeligt fra Egypten, men har boet i Canada siden han var tre. Han er kendt fra roller i TV-serier som Open Heart og Saving Hope. Naomi Scott er et velkendt ansigt i Disney-regi, da hun har medvirket i flere serier på Disney Challenge. I 2017 er hun aktuel i spillefilmsversionen Power Rangers - Pink Ranger, inden hun skal forevige Prinsesse Jasmin. 

Her kan du se Jasmin og Aladdin anno 2017:

Mena Massoud, der skal spille Aladdin i Disneys Aladdin

 

Et opslag delt af Mena Massoud (@menamassey) den

28. Dec 2016 kl. 7:20 PST

Naomi Scott, der skal spille Jasmin i Disneys Aladdin

 

Et opslag delt af Naomi Scott (@naomigscott) den

9. Dec 2014 kl. 3:03 PST

Læs mere om: