Fallulah om årets Roskilde-koncert, en ny sang og sit nye liv som mor
Foto: ELLE Danmark
Kultur

Fallulah om årets Roskilde-koncert, en ny sang og sit nye liv som mor

af Emilie Bech Zerlang 30/06/2017
Vi mødte den skønne danske sangerinde Fallulah lige efter hendes koncert på Roskilde Festival, hvor hun sammen med 'Hun Solo' optrådte på Avalon-scenen...
Den danske sangerinde Fallulah var tilbage på musikscenen til Roskilde Festival 2017, da hun sammen med 'Hun Solo'-projektet fyrede den af torsdag klokken 13 på Avalon-scenen. Og i bedste Fallulah-stil sluttede koncerten med den smukke danske sangerindes megahit 'Out Of It', mens konfettikanonerne fik scenen til at glimte - så bliver det næppe mere Fallulah'sk, vel? Hun Solo er et dansk koncept, der består af 5 sangerinder, som spiller hver sin solo-koncert og som en del af deres koncert på Roskilde Festival havde inviteret Fallulah med på scenen. Læs også: 9 økologiske steder, du skal spise på Roskilde Festival Vi fangende den smukke og altid søde sangerinde lige efter koncerten til en lille snak om kommende musikprojekter og hendes nye titel som mor. Du har lige spillet på Roskilde Festival foran flere tusind mennesker? Hvordan var det? Det var så fedt! Det var jo med Hun Solo-projektet, og ikke med mit eget. Jeg har ikke prøvet at være en del af andres projekter før, så jeg var ret spændt på projektet - også fordi vi er fem meget forskellige artister, og det var mig, der fik lov til at afslutte det hele med konfettikanoner og det hele. Så jeg fik virkelig lov til at fyre den af, og vi sluttede med min 'Out Of It', hvor de andre kom ind undervejs, og så var der bare konfetti over det hele. Så det var så fedt! Og hvad er Hun Solo projektet? Det er kvindelige musikere, der står bag projektet, som ønsker at få flere kvinder til at spille på festivaler. Så inviterer de forskellige soloartister til at optræde med dem, og har også været på SPOT Festival og kommer også på Skanderborg Festival. Hvad er det bedste ved at spille på festival? Folk er meget frie. Det er der, man giver sig selv lov til at være lidt mere "rowdy", hvor alle hæmningerne lidt forsvinder. Og det fede i dag var at mærke, at selvom vi spillede allerede klokken 13, så var folk bare totalt på. Hvad er din egen bedste koncertoplevelse? Altså jeg skal se Solange her på Roskilde, og det glæder jeg mig helt vildt meget til. Så jeg håber, at det bliver en af mine bedste koncerter! I virkeligheden er jeg egentlig ret glad for små koncerter. Jeg var fx engang til en lille koncert på Vega, hvor jeg så Gossip, hvor forsangeren smed alt tøjet og dansede rundt på scenen. Og der var måske 400 mennesker, så det var også en meget intim oplevelse, og dem kan jeg ret godt lide. Hvis du kunne vælge en hvilken som helst kunstner - død som levende - hvem kunne så tænke dig at stå på scenen med? Årh, den er svær. Jeg har lige lavet et cover af 'Light My Fire' med The Doors, som en del af en amerikansk udgivelse, der hedder 'Instant Love', og jeg er meget fascineret af den californiske musikscene i 1960'erne og 1970'erne, så det skulle være nogle af dem som fx The Doors. Så hvis jeg kunne få lov til at hoppe tilbage i tiden, ville det være fantastisk. Du er lige blevet mor. Har du haft tid til at være kreativ og skrive sange, mens du har været væk? Jeg har egentlig ikke rigtig været væk, så jeg ville egentlig gerne have været lidt mere væk og dyrket den der baby-tid mere, end jeg har haft mulighed for. Jeg tog nemlig på turné, da hun var fire måneder gammel, så der var mand og baby med rundt i hele Danmark, hvilket selvfølgelig var mega intenst. Men jeg synes stadig, at jeg formår at finde en balance mellem dét at være mor og så stadig føle mig som den, jeg var før. Og det er jeg egentlig ret overrasket over - jeg troede egentligt man ville føle sig som en ny person. Selvfølgelig er der kommet en ny dimension til, men jeg føler stadig, at jeg er mig - nu bare med en ekstra lykke, som jeg simpelthen er så forelsket i. Hvad sker der lige nu i dit liv rent musikalsk? Lige nu arbejder jeg faktisk på et dansksproget nummer i forbindelse med et projekt, som P3 laver, hvor man har udvalgt et tidspunkt i Danmarkshistorien, som man skal skrive ud fra. Og jeg har så valgt Bronzealderen, og er i gang med at skrive et nummer, som skal indspilles her om et par uger. ... Hvorfor Bronzealderen? Dengang tilbad man solen som en gud, og det synes jeg bare gav nogle gode billeder - som fx dét at man troede, at solen blev trukket over himlen af heste og skibe, og så blev trukket under vandet om natten. Og det gav bare nogle virkelig flotte billeder i mit hovede, som jeg kunne skrive ud fra. Hvad skal du lave resten af sommeren? Det har været så hektisk med turne og baby på én gang den sidste tid, så vi tager det bare helt stille og roligt, og så håber jeg på en masse solskin her i Danmark. Så vi skal bare chille fuldstændig og komme helt ned i gear.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her