Officinet præsenterer: Fabric/Fabrik af Martine Myrup
Udstillingshuset Officinet, tilknyttet foreningen Danske Kunsthåndværkere, præsenterer billedkunstner Martine Myrups smukke kunsthåndværk, der blot få dage endnu kan opleves i det gamle Frederiks Hospitals forhenværende apotek på Bredgade i København.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Med botaniske motiver, trykt på genbrugstekstil fremstillet i Tyrkiet, Kina, Bangladesh og Cambodia, forener Martine Myrup blomstermotivets poetiske symbolværdi og æstetiske kvalitet med referencer til masseproduktionens lavkulturelle dekorationer.
Læs også: ELLE anbefaler: Ugens tre bedste kulturelle oplevelser
Martine Myrups tekstile værker er således ikke blot smukt kunsthåndværk med kun formmæssige kvaliteter men ligeledes kommentarer til og eksplicitering af tekstilindustriens rationalisering og menneskelige omkostninger: Udstillingen Fabric/Fabrik åbnede netop to år efter sammenstyrtningen af tekstilfabrikken Rana Plaza i Bangladesh, hvor mere end 1100 mænd og kvinder omkom.
Læs også: Hermés præsenterer årets udstilling: Wanderland
”Det var mig umuligt at arbejde videre på mine tekstile urner uden at overveje den vej, som de materialer, jeg netop selv sad med i hænderne, var rejst”, beretter Martine Myrup.
Martine Myrup er uddannet billedhugger fra Glasgow School of Art, og Fabric/Fabrik er hendes første soloudstilling i Danmark.
Læs også: ELLE interviewer: Eric Toledano
Du kan opleve Martines smukke udstilling frem til søndag den 3. maj 2015 på Officinet, Bredgade 66 i København K, og du kan naturligvis se mere her.
Se billeder fra Fabric/Fabrik i galleriet – brug pilene eller ’swipe’ for at se mere.