Mette Bonavent: Sådan bor jeg
Foto: Gyrithe Lemche
Bolig

Mette Bonavent: Sådan bor jeg

af Amalie Gram Andersen 2/03/2017
Stylist og grafisk designer Mette Bonavent har skabt lys, luft og æstetisk sammenhæng i sit hjem. Ved at gøre indretningen til en harmonisk blanding af minimalisme, funktion og skønhed, har hun givet det lille charmerende byhus en gemnemgående rød tråd.

Tekst: Mette Skjødt Strandberg

Da mette bonavent og hendes mand Kim dolva købte det lille Humlebyhus på vesterbro, havde de det fint med, at det skulle sættes i stand fra kælder til loft, for når man er æstetikere som de, er det blot en mulighed for at få lov til at sætte sit præg på hver detalje. ”Vi startede med at rive alt ud og male hvidt, hvidt, hvidt og har derefter taget stilling til alt lige fra armaturer til dørhåndtag og Ḁiser. Heldigvis er der mange designmæssige beslutninger, som huset nærmest har tvunget ned over os, og det er underligt nok rart ikke at have totalt frie hænder i en proces,” fortæller Mette.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se også: ELLE interviewer...Kim Dolva fra Københavns Møbelsnedkeri

Huset er fordelt på tre etager, og herudover er der kælder og loft. Alle rummene er forholdsvis små, og derfor kan det hurtigt blive et mørkt hus, hvis ikke man sørger for at trække lyset indenfor. ”Vi har fjernet nogle vægge for at åbne op, og så har vi forsøgt at skabe harmoni mellem de forskellige etager, så der er et naturligt flow for øjet. Da byggeforeningshusene blev opført i 1884-95, husede de tre familier. Trappen fungerede som opgang, og den følelse skulle vi jo gerne have til at forsvinde.” Det er bestemt lykkedes, og indretningen er blevet en harmonisk blanding af minimalisme, funktion og skønhed, og ikke mindst en leg med alverdens naturlige materialer.

Se også: Julie fra Beau Marché: Sådan bor jeg

Mette og Kim har indrettet huset med masser af træ, messingdetaljer, både grøn og hvid marmor, læder, keramik, uld og glas. Som partner i Københavns møbelsnedkeri har Kim naturligvis selv stået for at designe de fleste møbler, og særligt køkkenet i knast eg og det smukke walk-in-closet er bemærkelsesværdige. ”Jeg synes, det har været sværest at arbejde med den gennemgående følelse af hygge, som huset naturligt har over sig. Både dannebrogsvinduerne og de små plan giver hyggen, og det er nok også det, som mange af beboerne i området elsker ved deres hjem. For os har det lidt været noget, vi gerne ville arbejde mod. Vi har haft brug for at skabe mere luft, lethed og bevægelsesfrihed – men selvfølgelig med respekt for det historiske hus,” fortæller Mette.

Se også: Her er Christian Diors smukke barndomshjem

Parret havde kigget efter et byggeforeningshus i rigtig mange år, så da det kom til salg, krævede købet ikke de store overvejelser, ”vi har for længst fundet ud af, at byen er rigtig vigtig for os. Vi har prøvet at bo i hus med have i forstæderne, og det blev en meget kort fornøjelse, vi skyndte os tilbage til København.” Humleby-kvarteret er et helt unikt sted – især for børnefamilier. ”Selv om vi befinder os midt i en storby, så kan ungerne lege trygt på vejen, og vi voksne kan sidde i forhaven og nyde solen i total stilhed. Og så er der bare en masse fin nostalgi, der hviler over denne her del af byen.”

Klik dig gennem galleriet, og se Mettes sans for lys i indretningen af sit hjem.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her