Foto: Line Thit Klein
Bolig

Josephine Aarkrogh: Sådan bor jeg!

redigeret af Stine Braunschweig 8/05/2015
Hjemme hos ELLES assisterende moderedaktør, Josephine Aarkrogh, bærer indretningen tydeligt præg af, at her bor et menneske med stor nysgerrighed for verden udenfor. ELLE Decoration har været et smut forbi...

Josephine Aarkrogh, der er assisterende moderedaktør på ELLE, har også bloggen Nevernotgoing. Hun sætter stor pris på, at hendes lejlighed ligger tæt på Nørreport Station, hvorfra hun hurtigt og nemt kan komme til lufthavnen – og herfra videre til alverdens storbyer. Kom med indenfor...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 70'ernes keramik og brune nuancer er tilbage - ELLE Decoration guider

Tekst: Mille Collin Flaherty // Foto: Line Thit Klein

Hvorfor har du valgt at bo i byen?

Jeg kan godt lide, at vores lejlighed ligger i byen, men ikke midt på Strøget. Det her område ligger en smule uden for der, hvor det sker, men man kan alligevel cykle ind til de gode shoppegader på fem minutter. Og så er det sindssygt praktisk, at stationen ligger så tæt på, når man skal til lufthavnen. Jeg rejser meget.

Hvad faldt I for ved netop den her lejlighed?

Jeg synes, det er vigtigt, at der er noget sjæl og charme, det sted, jeg bor, men det skal ikke være med skrå brædder og alt for lavt til loftet som i de rigtigt gamle københavnerhjem i Indre By. Netop den her lejlighed har det bedste fra begge verdener: Den er forholdsvis nyrenoveret, men har stadig de originale detaljer.

Læs også: På besøg hos... Marie Worsaae fra Aiayu

Hvad er dine favoritsteder i dit nabolag?

Torvehallerne, der ligger et stenkast herfra. Selvfølgelig er der mange, der kender det, men det føles alligevel lidt eksklusivt at have det i baghaven. Det er så bekvemt, og jeg kommer der, uanset om jeg skal købe ind til en lækker middag eller bare have en kop kaffe eller måske et glas bobler på Cava Bar.

På hvilke måder er dit byliv afspejlet i din måde at bo på?

Her er mange referencer til andre lande. Jeg er helt klart en storbypige, og det er nok afspejlet ret meget i mit hjem. Vi tager tit fund med hjem fra rejser og lader os inspirere af de steder, vi kommer. Den blå farve i entreen er f.eks. inspireret af en farve på en cafe i Paris. Vi har lige været i Tokyo, hvor de har den der kombination af noget meget råt og gigantisk, men også det fine, finurlige, feminine islæt. Sådan er det også lidt her.

Kan du beskrive din stil?

I min tøjstil, som velsagtens kan overføres på min boligstil, kan jeg godt lide noget, der har lidt kant, og jeg har en teori om, at det er, fordi jeg er lille og lyshåret og hurtigt kommer til at se for yndig ud. Der skal være tænkt over det, men det må ikke se for perfekt ud. Jeg vil helt klart hellere gå på jagt og finde noget, ikke alle har, end at tage det ned fra hylden, der er in lige nu. De unikke fund gør ens hjem personligt frem for bare at se nyt og ᴀot ud.

Læs også: Emma Elwin: Se mine sko!

Hvad er din seneste investering til dit hjem?

Vi har lige købt fire petroleumsblå vintage-Eames-skalstole i den originale glasfiber. Jeg synes ikke, tingene skal være for nye. Mange af vores ting har en historie. Ligesom den lille tupilak fra Grønland, der skræmmer onde ånder væk, eller de små, japanske figurer, der minder en om at gribe dagen.

Fuldend sætningen: Et hjem i byen er …

… ikke for småt og ikke for rodet. Byen er stressende nok i sig selv, så jeg kan godt lide at komme hjem til et sted, der er mit personlige åndehul.

Kom med indenfor i Josephines hjem i galleriet. Psst... Brug pilene eller 'swipe' dig igennem.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her