Foto: PR
Interiør

Tre designikoner går sammen under 3 Days of Design

af Maria Harder 26/05/2016
De årlige 3 Days of Design afvikles fra d. 26. maj til den 28. maj i København, og én af de mange ting du kan opleve er udstillingen ”HJEM”. Udstillingen er en kunstnerisk fortolkning af tre danske designikoner med fokus på hjemmet og dets cykliske liv gennem generationer. Her kan du læse hvilke tre brands, der er omdrejningspunkt for udstillingen.
I rammerne af Dinesen Home i København, finder du i seks af lejlighedens rum, udstillingen ”HJEM”. Udstillingen er en kunstnerisk fortolkning af tre ikoniske designbrands, foreviget af billedkunstneren Pernille Egeskov. "HJEM" er en sanselig fortælling om familierelationer og tidens gang i hjemmet. Læs også: 3 Days of Design: Paustian inviterer til to særudstillinger De tre klassiske designikoner, der er fortolkningsgenstand for udstillingen ”HJEM”, er Georg Jensen Damask, Republic of Fritz Hansen og Dinesen. Pernille Egeskov har taget udgangspunkt i de tre brands største kendetegn, som er produkternes varighed, kvalitet og håndværk. De tre brands er klassisk inventar i mange hjem, og deres designs går ofte videre fra generation til generation – Georg Jensen Damask med deres damaskvævede kvalitetstekstiler, Fritz Hansen med sine tidløse klassiske møbler og Dinesen med sine ekstraordinære plankegulve i høj kvalitet, der holder i mange generationer. Tilsammen bevidner de tre designikoners produkter om både små og store begivenheder i livet, og giver tilskueren, set gennem Pernille Egeskovs øjne, en sanselig oplevelse af historiens præg på familiære relationer. Udstillingen er en såkaldt levende totalinstallation, hvor du kan opleve designernes velkendte produkter i markante nyfortolkninger. F.eks. finder du en kæmpe garnnøgle af sammenviklede duge, en ensom, optrævlet stol og en rå planke, der er gennemboret af træstolper i en alkove. Pernille Egeskov har taget udgangspunkt i de tre brands håndværkstraditioner og råmaterialer som er træ, læder og ikke mindst tekstil og tråd, hvilket også er gennemgående elementer i Pernilles kunstarbejde. Udstillingen ”HJEM” kan opleves i Dinesen Home på Nikolaj Plads 9, 1067 København K TORSDAG D. 26. MAJ, 11 – 18 FREDAG D. 27. MAJ, 11 – 18 LØRDAG D. 28. MAJ, 10 – 16 Du kan se hele programmet for 3 Days of Design her I galleriet kan du se billeder fra den fine lejlighedsudstilling. Klik eller swipe dig igennem billederne...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her