Min december: Yvonne Koné
Foto: Asger Mortensen
Interiør

Min december: Yvonne Koné

af Lise Charlotte Lehwald 8/12/2017
Julen er fuld af fester, forventninger og fine pakker – men hvad er det ellers, der gør, at december måned er helt speciel og en lille smule magisk? Følg med, når ELLE hver fredag i december møder en cool og inspirerende kvinde til en snak om juletraditioner, julepynt og gaverne, de drømmer om…
Julen er og bliver bare magisk! En højtid midt i vintermørket, hvor varme drikke, italienske julekager og glitrende grantræer lyser op og skaber stemning. Ekstra fint bliver det, når du med stjerner og skrøbelige julekugler lader julestemningen flytte ind i dit hjem og ikke mindst åbner dine døre for venner og familie. ELLE Decoration har i løbet af december mødt 5 skønne kvinder, der fortæller, hvordan julen ser ud i deres univers.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I denne uge kan du møde designer Yvonne Koné, hvis smukke sko og tasker i de fineste nuancer vi ikke kan få nok af. Julepynt er der ikke meget af i Yvonnes hjem i København, for december handler meget mere om at finde tid til venner og familie. Læs med her: Har du noget særligt du altid gør i december? I de seneste seks år, hvor jeg har haft min egen virksomhed, har december altid har været årets vigtigste måned rent arbejdsmæssigt, så derfor prøver jeg at minimere de sociale aktiviteter. Men jeg elsker at lave adventsgaver til min familie og benytter gerne enhver lejlighed til at drikke gløgg, spise æbleskiver og vaniljekranse en masse. En fast tradition er også blevet, at min butik får besøg af vores taskeproducent, Filippo, fra Italien, der som en julegave til vores loyale kunder kommer og sætter initialer i deres tasker. Han er blevet en ven af familien, så derfor er hans besøg med til at gøre december ekstra hyggelig. Hvilke traditioner er det ikke rigtig jul uden? Vi holder hvert år en sammenskuds-julefrokost for vores venner, hvor alle selv medbringer en ret til bordet, og vi endelig har tid til at se hinanden. Det har vi gjort de sidste 14 år, men i år er det glippet, og det føles som et afsavn og som om december ikke er rigtigt indviet. Hvordan ser dit hjem ud når vi nærmer os d. 24. december? Bortset fra et juletræ med julekugler og mine børns hjemmelavede julepynt, der efterhånden er så gammelt, at de synes det er pinligt at jeg fortsat insisterer på at hænge det op, er der ikke en synlig skygge af jul i vores hjem. For mig kommer den bedste julestemning ved at have god tid til at købe julegaver, hygge derhjemme og bage de årlige julesmåkager med mine børn. Den største luksus er ubetinget god tid i december, fordi måneden uundgåeligt er en travl måned, men når den er forberedt, er det samtidig den hyggeligste og mest positive måned.
Har du et stykke julepynt der altid kommer frem? Jeg er ikke den store samler, men mine julekugler, jeg har arvet af mine bedsteforældre, sætter jeg stor pris på. Jeg elskede at holde jul hos mine bedsteforældre, hvor min morfar selv fældede træet i et lille stykke skov, han havde bag sit hus, hvorefter jeg pyntede træet med min mormor. Jeg genoplever den samme stemning, hver gang jeg pakker de selvsamme glaskugler ud og mindes min barndoms juleaftener, som jeg elskede. Hvilke boligitems ønsker du dig til dit hjem i 2018? Jeg ønsker mig altid et klassik sæt sengetøj i egyptisk bomuld fra Geismars, da kvaliteten holder i årevis, og der ikke findes noget som at putte sig i en seng med sprødt, kridhvidt sengetøj. Derudover er det blevet tid til at omrokere og starte forfra i vores bolig. Jeg maler nye farver en gang om året, men sprang over sidste år, så nu glæder jeg mig ekstra meget til at tage stilling til hvilke farver -og ikke mindst hvilken sofa - vi skal have Psst... se sengetøjet Yvonne ønsker sig her...

Foto: PR
'Satinvævet, smal stribe hvid', sengetøj i egyptisk bomuld, GeismarsPudebetræk, fra 275 kr. Dyne, fra 1.220 kr.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her