07.00 Vågner klokken syv hver dag, men i dag kan jeg ikke komme på badeværelset, fordi Viktor, min søn på 14, har haft tre venner overnattende, og de optager det hele. Så jeg kan ikke nå mit fulde gymnastikprogram, og det betyder ingen mavebøjninger i dag.

08.00 Min kæreste kører mig på arbejde, og det elsker jeg, når han gør. Det tager kun et kvarter, men det er supervigtigt med det lille kvarter, hvor vi får vi vendt dagen. Det ville være dejligt, hvis man kunne være sammen hele tiden. Det går hurtigt derhjemme om morgenen, så jeg plejer at lægge makeup i bilen.

08.15 Det er fredag, og jeg har en række faste møder med medarbejderne. Mine dage er et uendeligt rend ind og ud ad møder. Det første er med min planlægningschef. Vi diskuterer de kommende sommerplaner på Zulu og Charlie, og hvilke programmer der skal ligge hvor.

11.00 Jeg har et par spændende jobinterview, fordi vi leder efter en ny redaktør til Zulu.

14.30 Vi har samlet alle medarbejdere til stormøde, hvor vi diskuterer en stor brandanalyse for Zulu og Charlie.
Som sædvanligt ligger vi helt i top med Zulu, og vi snakker om, hvordan vi kan skabe mere vækst, fordi vi kan faktisk ikke komme højere op i skemaet. Det går rigtig godt med Networks i det hele taget, og det kan man også mærke på medarbejderne.

15.30 Casper og Frank (Christensen og Hvam, red.) har sendt os en kasse med deres nye Klovnøl – ’en rigtig kvajebajer’, som der står på etiketten, og vi laver en improviseret afterbar i loungen.

16.00 Jeg har et møde med Michael Meyerheim, hvor vi skal snakke om hans generelle trivsel på Charlie. Jeg vil gerne skabe en rar stemning, så jeg booker et bord på Perch’s Tesalon. Han er normalt kaffeentusiast, men jeg rammer helt plet, og han er vild med stedet. Hans programmer går enormt godt nu, så det snakker vi om. Og vi snakker om, at jeg skal kigge på et sommerhus tæt på hans i Rørvig.

17.00 Jeg fylder 42 i morgen, og jeg snakker med min kæreste, som planlægger en middag sammen med sin ven Ulrik, som har lovet at lægge hus til. Jeg har fået lov til at invitere otte, men er kommet til at invitere 18.

17.30 Jeg skal fi nde sko til min superslanke pailletkjole til festen, og jeg leder overalt. Jeg er i Kassandra, Holly, Rue Verte, A Pair og Birger, men ender med at gå tilbage til Kassandra, hvor jeg køber et par Stella McCartney-stiletter. Det var egentlig ikke dem, jeg havde drømt om til min kjole, så jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke købte dem over Net-a-porter.com.

19.00 Jeg er på slankekur, så jeg kan passe min kjole, men vi går alligevel på Café Viktor og spiser aftensmad. Min søn kommer forbi. Han har været i Kgs. Have med nogle venner, og de skal have penge til pizza. Det er skønt vejr, og jeg elsker at se min søn bruge byen, som jeg selv gør.

21.00 Jeg laver bordplan og tjekker hele tiden mobilen for eventuelle afbud. Men der kommer ingen, tværtimod kommer der flere til, så vi ender med at være over 20 virkelig skønne mennesker.

23.00 Jeg ved, at jeg altid sover dårligt dagen før min fødselsdag. Det er lidt fl ovt, men jeg har stadig den der barnlige spænding over, hvad jeg mon får i gave. Jeg har heldigvis ingen som helst panik over at fylde 42. Jeg havde til gengæld 30-års-krise, fra jeg fyldte 25, og jeg tror, jeg kommer til at have kriseløse fødselsdage, indtil jeg fylder 45, hvor 50’erne begynder at banke på. Men jeg er helt fl ad, fordi jeg har drønet rundt hele dagen, så jeg falder let i søvn.