Sundhed

SUNDHED: Hvad er det lige med det dér gluten?

af Louise Meng 4/04/2014
ELLEs faste sundhedsskribent Louise Meng ser nærmere på det udskældte gluten protein...

Du kender det sikkert ... dage, hvor tøjet strammer, eller hvor du ligner en gravid i fjerde måned. Du er energiforladt og oppustet. Er gluten synderen? Ja, det er spørgsmålet. Det kunne nemlig også være alt muligt andet ...

Læs også: Sådan siger du nej til kollegaens kage

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Gluten-fobien begyndte for mindre end 10 år siden. Indtil da var det stort set kun allergikere og læger, der jonglerede med ord som gluten-intolerance og cøliaki. Forvirringen er i dag komplet, budskaberne er mange og sandheden findes nok ikke helt. Derfor ved jeg heller ikke altid, hvordan jeg skal reagere, når et begejstret menneske fortæller om sin nye, sundere og forbedrede livsstil, der helt udelader gluten. Sandheden er jo, at det kun er dem, der vitterligt lider af glutenallergi, der har brug for en glutenfri kost. Det er i hvert fald det eneste, man med sikkerhed ved. Men gluten får skylden for meget - lige fra mavekneb, oppustethed og fordøjelsesproblemer til overvægt, adfærdsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. Så hvad er fup, og hvad er fakta? Gluten er et protein, der findes i almindelige danske kornsorter som rug, hvede og byg. Særligt i hvede er indholdet af gluten meget højt (ca. 80 procent af proteinerne er gluten), hvilket også er årsag til, at hvedemel er så godt at bage med. Det er nemlig gluten, der er medvirkende til, at brødet hæver og dejen bliver elastisk.

Læs også: 5 fødevarer der forbedrer din træning

Når du ikke kan tåle gluten, bliver din tarmvæg ødelagt, hvilket giver alvorlige fordøjelsesproblemer. Du kan omme til at mangle næringsstoffer, og hvis den mad, du indtager, ikke fordøjes ordentligt, medfører det ubehag i maven. Derudover er gluten-allergi meget ofte forbundet med mælke-allergi. Den gode nyhed er, at 99,5 procent af alle sagtens kan tåle gluten. Den forvirrende nyhed er, at der er langt flere end det, der oplever en markant forbedring, efter de har droppet gluten helt. Hvorfor så det? Et kvalificeret bud er, at når du undlader at spise produkter med gluten (f.eks. slik, chips og kager), snacker du ganske enkelt mindre. Du mangler også en hovedingrediens i din kost (f.eks. brødet til frokost eller pastaen til middag), så du ender med måltider, der er mere proteinrige, indeholder flere grøntsager og måske er knap så kalorierige.

Så den sundhed, du føler, behøver altså ikke nødvendigvis at føre tilbage til, at du ikke kan tåle gluten. Det kan lige så vel være for meget (usund) mad eller stress, der i første omgang gav dig ubehag i maven og dermed anledning til at tro, at du ikke kunne tåle gluten. Det er reelt kun en test udført hos din læge, der kan afgøre, om du lider af gluten-allergi. Alt det forklarer, hvorfor jeg har svært ved at blive begejstret over de gluten-frelste og deres oplevelser med en ny kost. Selvfølgelig kan jeg kun hylde interessen for den gode mad og det sunde liv, men jeg synes, det er vanvittigt ærgerligt at udelade gode og rigtigt sunde madvarer (f.eks. rugbrød), hvis du sagtens kan tåle det.

Læs også: Sådan har Khloe Kardashians krop forandret sig

Så ... parolen er her, at du skal sætte dig ind i, hvad det betyder at have gluten-allergi. Få det testet hos lægen, hvis du har mistanke om det. Det er hovedløst at gøre sit liv besværligt ved at undlade at spise et stof, der findes så mange steder - medmindre du har et reelt problem. Og har du ikke det, så prøv i stedet at leve lige så sundt, men uden det allergiske stempel. Det virker også!

Pssst... ELLEs sundhedsskribent Louise Meng har tre børn, hvilket giver travle morgener. Hendes morgenmad består derfor oftest af økologisk A38 med hjemmelavet mysliknas af ristede nødder og kokosflager. Louise Meng er fysioterapeut og cand.scient. i human ernæring.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her