Parlez-vouz Dior?
onsdag 17.2.10
- Af Cindie Hiort Illustration Mette Boesgaard/Filter Management
J’adore Dior – jeg forguder Dior – hedder en af Diors dufte, men der er meget andet end de fantastiske dufte at forgude fra det franske modehus
1 Stjernen
Christian Dior snublede en aften i april 1946 over en stjerne på Rue de Fauburg Saint-Honoré og bestemte sig i det øjeblik for at sige ja til pengemanden Marcel Boussacs tilbud om at finansiere hans drøm om et modehus. Derfra blev stjernen Diors lykketegn.
2 Cannage
Christian Dior snublede en aften i april 1946 over en stjerne på Rue de Fauburg Saint-Honoré og bestemte sig i det øjeblik for at sige ja til pengemanden Marcel Boussacs tilbud om at finansiere hans drøm om et modehus. Derfra blev stjernen Diors lykketegn.
3 Logoet
’CD’-accessories til overkommelige priser var med til at gøre Dior til det gigantiske modehus, det er. Der skal ikke spares meget op, før man har råd til et silketørklæde, en lærredstaske eller et par solbriller med husets logo, og dermed blev signalet bredt ud i de fleste samfundsklasser.
4 New look
Med Christian Diors første kollektion i 1947 gik han langt væk fra anden verdenskrigs mådehold og viste en silhuet med hvepsetalje og vide, halvlange skørter lavet i luksuriøse materialer. Det skabte opstandelse, men blev skrevet ind i historien efter Harper’s Bazaars chefredaktør Carmel Snows kommentar: ”It’s such a new look”.
5 Royalty og Hollywood-glam
Igennem årene har Dior klædt de smukkeste skuespillerinder og ledende kvinder på til alt fra Oscar-fester til statsbesøg. De to vigtigste i nyere tid er prinsesse Diana, som modehuset havde en stor kærlighed for, og nu Frankrigs førstedame, Carla Bruni, som John Galliano har kreeret en hel garderobe til. Andre Dior-ambassadører er Oscar-vinderne Charlize Theron og Marion Cotillard og Sharon Stone.

1 Lady Dior
I 1995 var Dior sponsor på Palais Royales Cezanne-udstilling, og ved prinsesse Dianas besøg gav præsident Chiracs kone hende en ny Dior-taske, designet af den daværende chefdesigner Gianfranco Ferré. Den blev derefter spottet som en fast bestanddel på prinsessen og fik deraf navnet ’Lady Dior’, efter hendes kælenavn, Lady Di. Siden er den blevet et ikon og en fast del af Diors sortiment med cool reklamefilm med Marion Cotillard (aka Lady Marion) instrueret af topfotografer. Tjek Lady Dior.
2 Saddle bag
’The Saddle Bag’ fra S/S 2000 ligner, som navnet antyder, en klassisk saddel. Den er blevet lavet i utallige farve- og materiale-variationer, bl.a. i denim med vævet logo og i en vild manga-version.
3 Granville
Den nyeste Dior-taske er ’Granville’, der ligesom ’Lady Dior’ er håndlavet og har stikninger i det klassiske cannagemønster. Navnet kommer fra Christian Diors fødeby i Normandiet, hvor også Dior-museet ligger, og den er spået til at blive modehusets næste klassiker, på højde med ’Lady Dior’.
Parlez-vouz Chanel?
Dior Homme jeans – til os
ELLE elsker Lady Dior