Mode

Sommerhilsen fra chefredaktricen

af Laura Lawaetz 4/07/2014
Iskold rosé, klipklap-klædte fødder og solfaktor 30! Dansk sommer ifølge ELLEs chefredaktrice Cecilie Christiansen...

ELLEs august magasin, der er på gaden fra d. 7. juli og på din iPad lige her, tager pulsen på den danske sommer med dovne dage, festivaler, kølige drinks, fristende is, spontane strandture og street food.

ELLEs chefredaktrice Cecilie Christiansen byder velkommen til det nye magasin. Læs med her...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tekst: Cecilie Christiansen. Foto: Isak Hoffmeyer

Selv om vinteren har været mild og foråret lunt, er det jo sommer, vi alle higer efter, når dagene bliver længere og nætterne lysere. For der er noget helt særligt over den danske sommer. Noget, som selv en rejse til langt mere eksotiske og vejrsikre himmelstrøg ikke kan hamle op med. Det er, som om at Danmark bare giver (mere) mening, når cabrioleterne igen cruiser Strandvejen tynd, Kgs. Have invaderes af solsultne byboere, studenterne hujer gennem byen (og vakler hjem ved solopgang …), Nyhavn dufter af øl, og sol(for)brændte turister og grillosen fra byens tagterrasser lægger sig som en let duftdyne over København. Noget, som selv en sommerbyge (også flere dage i træk) ikke kan ændre på. Vi danskere tør bogstaveligt talt op, når temperaturen sniger sig op over 20 grader, og ferietiden er over os - og bliver et anderledes medgørligt folkefærd. Skuldrene falder afslappet ned, og smilet bliver den smukkeste del af vores outfit.

Læs også: Dét skal du have med i strandtasken

ELLE har i denne udgave taget pulsen på den danske sommer - og vi guider dig til nogle af vores absolutte sommerfavoritter fra side 54. Min sommers vigtigste ingredienser er søde jordbær fra den nærmeste vejbod, iskold rosé, lure på solvognen iklædt Hanne Bloch-badedragt, Rudolph Cares 'Sun' i faktor 30, solbriller og hat, Isobars mint-is med chokoladestykker i rigelige mængder, klipklap-klædte fødder, pil-selv-rejer på Toldbodens Harbour Eatery, morgendyp i Sejerø-bugten, printede løse sommersæt og Pharrell Williams og Julias Moon i ørerne mikset med rund hånd og tilsat nærvær og samvær med dem, jeg holder af. Fra de stille stunder hånd i hånd med min mand langs vandet til de hyggelige aftener med venner og veninder på tagterrassen, de højtråbende dage med familien i sommerhuset (hvor pigerne nok igen - suk - får bank af drengene i Kongespillet) og de luksuriøse ture på (bade)hotel i det jyske.

Læs også: Bikiniguide - find den der passer dig!

Men sommeren indikerer også, at en ny årstid står for døren - og med dén nye, sprøde kollektioner. ELLEs modeteam har derfor fundet de cooleste looks fra de danske designere, som du kan se frem til at hoppe i hen over efteråret. Og kan du ikke vente så længe, så tjek side 78, hvor vi ser nærmere på begrebet 'pre-collections', som allerede nu hænger på bøjlerne rundt om i det ganske land - og som giver en stærk indikation af, hvad du kan forvente af efterårets mode … God læselyst i denne sommerudgave af dit ELLE.

God læselyst i denne sommerudgave af dit ELLE.

Se Cecilie Christiansens juli-favoritter i galleriet nedenfor...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her