Michall Cadovius og Stine Tidselbak Jacobsen
Michall Cadovius og Stine Tidselbak Jacobsen

Retouchør
Det, der engang foregik i fotografernes mørkekammer, er flyttet ind i billedbehandlings- programmerne, og et modebillede er ikke helt færdigt, før det har været forbi retouchør Michall Cadovius’ skærm på bureauet Wetouch. Han er på mange måder bindeleddet mellem fotograf og modemagasin. ”Jeg skal kunne kravle ind i hovedet på fotografen, det er regel nummer et, men jeg bruger også meget tid på at spørge ind til kundens oplæg. Det kan måske være, at vi bliver bedt om at gøre modellerne mindre, f. eks i de franske magasiner, hvor de bliver sygeligt tynde, så er det en blandet følelse. Vi er absolut med til at forme moden i samspil med resten af teamet, men jeg er ikke manden, der kæmper min sag. Kunden bestemmer,” siger Michall Cadovius.

Art Director
Stine Tidselbak Jacobsen er art director på ELLE og dermed kunden, der kommer med ønsker til billedet. ”Der skal være en logisk visuel rækkefølge i en billedserie af close-up, panorama osv. Der må ikke lige glide en hårtot ind over vores logo på forsiden eller være en læbe, der bliver lidt for fyldig. Det er også vigtigt, at læserne hurtigt kan finde de informationer, de søger, og hvordan jeg undgår at dække den der vigtige knap med teksten, for det er det første, moderedaktøren bemærker, når hun ser siden.”

Læs også: 
Modeverden indefra: Designeren 
Modeverden indefra: Indkøber & sælger 
Modeverden indefra: Stylist & assistent  

Følg med på Elle.dk når vi de kommende dage præsenterer flere af modens aktører.

 

Gem
ELLEs nyhedsbrev - tilmeld dig her!
Femina shopbanner
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk