Vintageshopping i L.A.
Et udvalg af de eksklusive tasker hos Decades

Har du altid drømt om at få fingre i Hollywood-stjernernes aflagte tøj, eller endnu bedre rende ind i en af dem, mens du shopper? Der er der heldigvis råd for. I hvert fald, hvis du alligevel planlægger en tur til Los Angeles.

Decades
Decades er måske nok den mest populære vintagebutik i hele Los Angeles. I hvert fald hvis du spørger Kate Moss og Charlize Theron. De kommer jævnligt i butikken for at finde lækre designervarer fra f.eks. Chanel, Givenchy eller Valentino. Priserne ligger i den dyre ende, men så er du også garanteret noget unikt og i god kvalitet.
Decades, 8214 1/2 Melrose Ave., Los Angeles, CA 90046, +1 (323) 655-0223, Decadesinc.com

Vintageshopping i L.A.
   Lily et Cie oser af
   eksklusivitet

Lily et Cie
Lily et Cie er sammen med Decades højt på stjernernes hitliste, når der skal findes vintagetøj. Butikken har et sjældent udbud af haute couture fra de seneste 20 år. Butikken er den første, der nogensinde har leveret en vintage-Oscarkjole. Kjolen var fra Valentino og blev båret af Demi Moore i 1992, og siden er flere stjerner kommet til Lily et Cie for at finde kjoler til de store prisfester. Ud over mærker som Balenciaga, Yves Saint Laurent og Givenchy kan du også finde håndtasker fra bl.a. Hermès og Chanel.
Lily et Cie, 9044 Burton Way, Beverly Hills, CA 90211, +1 (310) 724 5757

Celebrity Closet Raiders Shop
Som navnet antyder, så er det en af de butikker, hvor du nærmest kan være sikker på, at en celeb har båret tøjet før eller siden. I denne butik kan du f.eks. finde Sharon Stones eller Geena Davis’ aflagte tøj, og butikken koncentrerer sig mestendels om designervarer.
Celebrity Closet Raiders Shop, 9157 Sunset Blvd. Suite 300, Los Angeles, CA 90069, +1 (310) 273-7227

It’s A Wrap
It’s A Wrap har eksisteret siden 1981, hvor Janet Dion gav offentligheden mulighed for at købe kostumer, der har været båret i forskellige film og tv-shows. Priserne er ganske rimelige; du kan finde alt fra store rober til ’three dollar-jeans’. Og det er jo slet ikke dårligt at iklæde sig noget, som samtidig har en god historie.
It’s A Wrap, 3315 W. Magnolia Blvd., Burbank, CA 91505, +1 (818) 567-7366 og 1164 S. Robertson Blvd., Los Angeles, CA 90035, +1 (310) 246 9727, Itsawrap.com

Vintageshopping i L.A.
  Anne Klein-stiletter fra American 
  Vintage til 15 dollar

American Vintage
American Vintage virker temmelig uoverskuelig, når man først træder ind i den, men efterhånden finder man ud af ideen med det hele. Butikken hører til i den billige ende af skalaen. Der er ikke specielt mange designervarer, men du kan være heldig at finde en enkelt Dior-kjole, selv om det er en sjældenhed.
American Vintage, 7377 Melrose Ave., Los Angeles, CA 90046, +1 (323) 852-0969, American-vintageclothing.com

Jet Rag
Jet Rag er et must for vintage-elskere! Butikken er nok mest kendt for deres søndagsudsalg. Hver søndag året rundt klokken ni er der ’$1 sale’, hvor butikken fylder parkeringspladsen med bunker af tøj, som du så kan købe for en dollar stykket. Inde i butikken finder du fantastiske kjoler, skønne sko, romantiske underkjoler og i det hele taget alt, hvad du kunne gå hen at få brug for.
Jet Rag, 825 N La Brea Ave, Los Angeles, CA 90038, +1 (323) 939-0528

Andre relevante artikler:

ELLE ELLE Gade i Milano
Fra Hollywoodstar
til fyrstinde i Monaco

ELLE søger
ambassadører
Shopping i Milano




 





 

 






 

 

Gem
ELLEs nyhedsbrev - tilmeld dig her!
Femina parforholdsDVD
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk