Film og TV

ELLE interviewer... 6 hurtige til OWLLE

af Laura Lawaetz 20/01/2014
Mød den franske sangerinde Owlle, der netop har sendt sit først album på gaden idag, til en snak om mode, stil, inspiration og musik

Franske Owlle's single Ticky Ticky har ikke været til at undgå i radioen, og idag udkom sangerindens debutalbum "France". Owlle, der skriver og komponerer alle sine sange selv, har tidligere remixet for Depeche Mode og er fascineret af nordiske kvindelige musikere som Lykke Li, Oh Land og Mø, som hun mener er blandt de vigtigste musikere på musikscenen lige nu.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I anledning af Owlle's albumudgivelse idag, har ELLE.dk mødt den franske sangerinde til en snak om både musik, inspiration, mode og stil.

Tillykke med dit første album. Hvorfor skal vi lytte med?

Tusind tak. At udgive det første album er et meget emotinelt øjeblik.. Og i dag er den store dag!

Jeg har opkaldt dette album efter mit fornavn, nemlig France, hvilket understreger hvor personligt det er. Jeg ser ikke min musik tilhørende én bestemt genre. Jeg skriver sange og popnumre, som folk både kan danse til, men også lytte mere intenst til. Der er nemlig en vis melankoli i alle numrene hvis man lytter godt efter.

Hvad inspirerer dig?

Jeg er en meget nysgerrig person og jeg er tiltrukket af alle kreative miljøer lige fra Contemporary Art (jeg elskede for eksempel Pierre Huygue's udstilling for nyligt her i Paris) til moderne dans (jeg er meget begejstret for at "Voguing" er kommet på mode igen), til grafisk design, fx Leif Podhajsky, som jeg sambejder med omkring alt mit art work. Han er et talent, som jeg begyndte at følge før vi arbejdede sammen, og nu er jeg bare meget beæret over at han gider at arbejde sammen med mig. Og mode inspirerer mig også. Og selvfølgelig musik, men ikke kun musik.

Top 3 på din iPhone lige nu?

Jeg har de her tre artister på repeat for tiden:
1. Cyril Hahn, og især med hans fortolkning af Destiny Child's "Say my name"
2. Sampha
3. MØ

Din yndlingsdesigner?

Der er mange! Mode inspirerer mig utroligt meget, og stil betyder meget for mig. Jeg anser mode for at være kunst og en måde at udtrykke sig på. Alexander McQueen var et af mine største idoler. Og så er jeg fan af Margiela - jeg føler en helt særlig connection med brandet og det de gør; der er både noget meget radikalt i deres snit og samtidigt noget meget drømmende i deres udtryk. Dén kombination tiltaler mig enormt meget, nok fordi at det er sådan jeg gerne selv vil opfattes. Og så den belgiske designer Jean-Paul Lespagnard, som er en af mine gode venner. Jeg elsker hans sans for det teatralske og den craziness som han integrerer i sine kollektioner. Jean-Paul er bl.a. den ansvarlige for den ternede kappe jeg bærer i Ticky Ticky videoen

Kan du finde inspiration online?

Det kan jeg helt sikkert. Ligesom resten af min generation, bruger jeg ekstremt meget tid online. Både på at browse Youtube eller Spotify for ny music. Men også for at opdage nye fotografer osv. Foruden Instagram, som jeg synes er en virkelig god inspirationskilde, så kigger jeg ofte på følgende tre websites, for bare at nævne et par stykker

1. The Gentlewoman

2. AnotherMag

3. Linsense

Hvad er dit personlige yndlingsnummer på den nye plade?

Åååh.. det kan jeg simpelthen ikke svare på! Hvordan skulle jeg kunne vælge? Ingen af sangene på albummet er bare "fylde" for mig. Hver eneste sang har sin helt egen historie. Det må jeg overlade til andre at bedømme.


Køb Owlles debutalbum France i iTunes (her) fra i dag og oplev hende live på VEGA, som opvarmning til for jenny Wilson, d. 7/2.


Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her