Månedens bog i november: Lykkelige familier af Christina Hesselholdt

Christina Hesselholdt: Lykkelige familier (Rosinante, 10.10.14)

Anmeldt af: Marie Louise Wedel Bruun

Mænd & kvinder

Ifølge Hesselholdts roman er 'lykkelige familier' et begreb, det victorianske England brugte om en slags noahsarksk blanding af rovdyr og planteædere sat sammen i et bur ud fra en romantisk forestilling om, at alle kan finde ud af at leve side om side. En smuk filosofi, der dog ikke tager højde for dyrenes naturlige instinkt, der gør, at de kødædende før eller siden altid vil tage livet af de planteædende. I Lykkelige familier møder vi ægteparret Lars og Anne. Hun er forlæggerens hustru nummer to, og sammen har de en femårig datter, Sara, som er åh-så-kreativ og beundret. Fra Lars' første ægteskab findes også datteren Amalie, 12 år.

Sommeren 2006 er de alle fire i sommerhus. Dvs. Lars, Anne og Sara bor sammen i huset, mens Amalie bor i et af grundens otte små gæstehuse, på linje med en af faderens excentriske forfattere, den senile farmor og familiens kaniner, ligesom et af Annes seneste venskaber, flygtningen Naseema og hendes to døtre, også er inviteret med. Man er vel gæstfri og rummelig (selv om Anne ville foretrække, at de var alene i verden - til overflod ligger huset på en ø ...).

Men hvor det ydre er pænt, er det indre uredigeret ... Læsehesten og enspænderen Amalie er pinligt opmærksom på, at hun betragtes som en gæst i den 'rigtige' families liv, ligesom den kritiske og überperfekte - men også meget reflekterende - Anne også er påfaldende ærlig over for sig selv ift. Amalies rolle i hendes liv: Amalie er til besvær, fordi Anne selv vil være det ubestridte centrum for alles følelser - Lars' og Saras - og hun hverken magter eller ønsker oprigtigt at tage den store pige til sig. Og Lars (orkanens øje) formår heller ikke at træde i karakter som far og inddrage Amalie i den nye familiekonstellation.

Denne del af bogen blev oprindeligt udgivet som romanen I familiens skød i 2007. Siden har Hesselholdt bl.a. udgivet novellesamlingen Camilla and the Horse (fra 2008), hvor den stærkt komprimerede En festlighed følger familien et par år senere til Amalies nonfirmation. Den humor, første del af Lykkelige familier balancerer fint og finurligt, bliver næsten til slapstick her i den mildt sagt dysfunktionelle (med andre ord: helt almindelige) familie.

I familiens skød er en utroligt reflekterende og velskreven historie, som afslører forfatterens fint sansende registrering af såvel kvinder som mænd og deres (ukorrekte) tanker. Læs (eller genlæs) Lykkelige familier
for den.

Læs også: ELLE anmelder... Helle Helle: Hvis det er