...
Foto: Alona Vibe
Skønhed

Direktør Bianca Brangstrup: "I de perioder jeg ikke bruger dette produkt, føler jeg, at jeg får uren hud"

Maria Frederikke Munch Thorgaard 30/04/2024
Vitaviva-direktør Bianca Brangstrup går højt op i at pleje sig selv indefra og ud. Det betyder kosttilskud, varme karbade, tørbørstning, daglig hårvask og cremer ”med krudt i”.

Kan du sætte nogle ord på dine skønhedsrutiner? Og har de ændret sig gennem årene?
Jeg er vokset op i et ret økoagtigt hjem. Min mor har altid blandet sine egne olier og bruger aldrig almindelige cremer. Jeg gjorde det samme, men med årene følte jeg ikke, det var nok til min hud, det blev for fedt. Nu, hvor jeg er i 40’erne, er jeg er begyndt at bruge nogle produkter, der er lidt mere krudt i. Man kan gøre rigtig meget udefra, men den indvendige sundhed er supervigtig. Jeg prøver at finde nogle cremer, der passer til mine kosttilskud, fordi det indre er det primære for mig. F.eks. spiser jeg meget A-vitamin, så det indeholder en af mine cremer også.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvor springer du over? Og hvor springer du aldrig over? Jeg springer aldrig over at tage min makeup af. Når jeg er rigtig god, har jeg også en rutine med at tørbørste kroppen om morgenen, inden tager et bad eller bader i havet. Jeg kan af og til glemme at få det gjort, og det kan jeg se på huden, for jeg får mindre appelsinhud, når jeg tørbørster. Jeg springer ikke over at passe og pleje min hud eller at tage mine kosttilskud; Jeg kan af og til springe det over om dagen i weekenden, men jeg er også så godt fyldt op. Inden jeg går i seng, tager jeg dog altid noget til mine tarme såsom probiotika eller ’Pure Cleanse’ for det er godt at tage om aftenen, hvor tarmen har ro til at arbejde.

Foto: Alona Vibe
Yndlingsbeautyritualet er et karbad om aftenen, hvor Bianca Brangstrup tilsætter olie og det udrensende og afslappende epsomsalt til vandet. Tørbørsterne fra Karmameju gør en stor forskel for at mindske appelsinhud, når hun ellers husker at få dem brugt.

Hvad går du mest op i? Hud- hår eller makeup? I hvert fald ikke makeup. Men jeg går både op i min hud og mit hår. Jeg vasker mit hår hver dag, og det er der mange, der siger, man ikke må, men det har jeg altid gjort, og det har været fint for mit hår. Jeg vasker det med gode shampooer fra Hårklinikken, som jeg har brugt de seneste fem år. Jeg får en farveskylning et par gange om året, men hvis jeg løfter lidt op i det, har jeg nogle grå har. Jeg har gennem flere år taget et enzym, der hedder katalase, der gør, at man udskyder processen med, at håret bliver gråt.

Hvad har du flest af- udover kosttilskud? Jeg har mange forskellige produkter til ansigtet, særligt ansigtscremer, og jeg bruger dem lidt afhængigt af sæson, og hvordan min hud lige har det. Jeg har det også sådan – det gælder også for kosttilskud – at hvis man altid bruger det samme, så bliver huden bare vant til det, derfor er godt med noget afveksling.

Foto: Alona Vibe
At tage kosttilskud er noget Bianca Brangstrup sjældent springer over, og hun tager dem på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Inden sengetid tager hun dem, der er gode for tarmene, så de kan virke uforstyrret natten over.

Hvad har du senest købt? Produkter fra Zo Skin Health. De har en filosofi om, at man skal rense, forfine og ensarte hudens struktur, hvorefter man så kan tilføje et specialprodukt – f.eks. et anti-age produkt. Jeg synes, ensartet hud ser friskere ud, og jeg er vild med den forskning, der ligger bag produkterne.

Hvilket produkt har gjort størst forskel for dig? Det er nok serummet ’Active’ fra IS Clinical. Det bruger jeg både morgen og aften. I perioder jeg ikke bruger det, føler jeg, at jeg får uren hud.

Hvad er det mest prisvenlige produkt, du bruger? Det er mit badesalt. Jeg går i karbad om aftenen flere gange om ugen og kommer enten Karmamejus ’Hope’-olie i, eller også bruger jeg magnesiumsalt, epsomsalt hedder det, som udrenser og udskiller tungmetaller fra kroppen. Man bliver også afslappet af det og får en bedre nattesøvn. Min mandelolie fra Natur Drogeriet, som jeg af og til også kommer i badet og bruger til at rense huden med, er heller ikke så dyr.

Hvad har du altid i tasken? Jeg har en øjencreme, læbepomade og lipglosser. Og de dage, hvor jeg træner, har jeg også altid lige en deodorant, en parfume og lidt makeup.

Foto: Alona Vibe
Tømmer man Bianca Brangstrups taske, vil man altid finde et udvalg af produkter til læberne, en hårelastik og en øjencreme, som hun bruger flere gange i løbet af dagen for at undgå tørre øjenomgivelser.

Hvilket produkt har du genkøbt flest gange? Min mandelolie, som jeg køber hos Matas. Jeg har brugt den hele mit liv, og har aldrig fjernet makeuppen med andet. Hvis jeg virkelig skal have helt fedtet hud, kan jeg også finde på at komme den i karbadet.

Hvad er dit yndlings beautyritual? Det er helt klart et karbad om aftenen. Det kan jeg glæde mig til hele dagen. Så har jeg en kop te, et glas vand og en bog. Jeg tænder et stearinlys, og så ligger jeg der en halv time til en time, inden jeg skal i seng. Det gør jeg næsten hver aften. Jeg elsker varmen. Det gør mig helt afslappet, og giver mig en rigtig god søvn. Derudover er det min morgenbadning i havet – det gør jeg flere gange om ugen året rundt. Det giver et kick, det er sundt for immunsystemet, og det er en god måde at starte dagen på.

Hvilke behandlinger får du fast? Inden for det seneste år er begyndt at få behandlingen ‘Restore & Refine’ hos Bloom i Hellerup. Det er dels behandling med IPL (lysenergibølger, red.) til at ensarte hudens struktur og hudtone og dels injektioner med hyaluronsyre, peptider og aminosyrer. Jeg har ventet længe på, at den type behandling skulle komme til Danmark, for andre injektionsbehandlinger med f.eks. Botox er fine, det har jeg bare ikke lyst til. Jeg får også lavet det to gange om året, og det booster hudens byggesten, så jeg kan virkelig se en forskel i form af mere spændstig hud, mere glød, og så er min dybe rynke mellem næse og mundvig er mere udglattet.

Foto: Alona Vibe
Bianca Brangstrup

Bianca Brangstrup

48 år, CEO og medejer af Vitaviva, der producerer og sælger kosttilskud. For 10 år siden, da Bianca Brangstrup trådte ind i firmaet, satte de ind på ikke kun på almindelige vitaminer og olier, men også kosttilskud, der fokuserer på skønhed bl.a. hud og hår. Følg hende på @bbrangstrup

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her